1887 | Kongensgade

Kongensgade hed oprindelig Landevejen og dækkede strækningen fra Strandby til Banegården, der lå i den nuværende Exnersgade. I 1876 fik Kongensgade status som amtsvej, men officielt navn fik den dog først i december 1887, hvor Jerne Sogneråd godkendte 23 gadenavne, og først i 1897 kom der skilte med gadenavne og husnumre op.

Kongensgade blev hurtigt Esbjergs hovedgade, og selv om den ikke har et kongenummer hæftet på sig, er det uden tvivl kong Chr. IX, gaden er opkaldt efter. Da gaden fik navn, gjorde den dog ikke noget majestætisk indtryk ud over sine 14 meters bredde. Det var en grusvej uden kloakering. Når borgerne i Kongensgade havde spildevand fra opvask, tøjvask og rengøring, landede det i den åbne rendesten i gaden. På varme gade gav det alt andet end en kongelig duft, og året rundt kunne det være en forhindring, når man skulle krydse gaden. På regnvejrsdage var det næsten umuligt at holde sine sko pæne, når man gik i Esbjerggadernes pløre og pladder.

Desuden udgjorde de åbne rendesten en stor sundhedsrisiko. I 1884 truede en koleraepidemi, og den førte til vedtagelsen af Esbjergs første sundhedsvedtægt og nedsættelse af en sundhedskommission. Distriktslæge Bruun var dog ikke tilfreds med sundhedsvedtægt og sundhedskommission – og ikke uden ret. I 1892 truede endnu en koleraepidemi, og i 1893 blev Esbjerg ramt af difteritis. I begge tilfælde spillede den dårlige offentlige hygiejne en stor rolle. Skylden lagde distriktslæge Bruun på Jerne Sogneråd, som havde ansvaret for byens dårlige kloakforhold.

Da Esbjerg blev udskilt fra Jerne Sognekommune i 1894 og blev selvstændig kommune, kunne byen bruge sine skatteindtægter, som den ville. Det betød bl.a. investering i kloakering og af asfaltering af Kongensgade. Samtidig afløste det offentlige vandværk med Vandtårnet i Byparken bybrønden på Torvet og de private brøde i haver og baggårde. Det var et tigerspring i hygiejnemæssig henseende.

Links:

Se Esbjergs første sundhedsvedtægt