Bomholts Plads
Bomholts Plads
Julius Bomholt (11.6.1896-2.1.1969) – dansk højskolemand, beklædte flere forskellige ministerposter og blev Danmarks første kulturminister. Var desuden Folketingets formand to gange.
Julius Bomholt var født i et arbejderhjem i Silkeborg og blev uddannet cand.theol. Han fravalgte dog præstegerningen og gik i stedet ind i højskoleverdenen. I 1924 blev han forstander for Esbjerg Arbejderhøjskole (det nuværende vandrerhjem), hvor han virkede indtil 1929. Da overtog han afdøde redaktør J. Sundbos plads i Folketinget.
Forstander Julius Bomholt i foredragssalen på Esbjerg Arbejderhøjskole i 1928, hvor han underviser i Karl Marx. På væggene ses forskellige årgange af skolens tidligere hold. Bemærk desuden kakkelovnen til højre for tavlen. EBA 52797-070
Tidligt gjorde Bomholt sig bemærket i Socialdemokratiet. Under en vis påvirkning af strømninger i den internationale arbejderbevægelse (Proletkult-bevægelsen) formulerede han fra 1926 sit begreb om en kollektiv, socialistisk arbejderkultur. Bogen Arbejderkultur udkom 1932. Han var med i udformningen af Socialdemokratiets program Danmark for folket fra 1934.
Medlemskabet af Folketinget opretholdte han indtil 1968. Han var undervisningsminister i 1950 og 1953-1957, socialminister 1957-1961 og landets første minister for kulturelle anliggender 1961-1964 [kulturminister] i regeringen Viggo Kampmann II. Han var Folketingets formand 1945-1950 og 1964-1968.
Som radiorådsformand 1940-1953 virkede Julius Bomholt for en udvikling fra en almen og borgerlig programpolitik til »den farlige radio«, hvor de enkelte udsendelser ikke behøvede at dække flertallets mening.
Som minister stod han bag mange fornyelser, herunder oprettelsen af Socialforskningsinstituttet, Statens Kunstfond og Statens Almindelige Videnskabsfond. Hans skønlitterære forfatterskab omfatter skuespil, digte, romaner med samtidige og historiske emner foruden erindringer, indledt i 1954 med På vej til livet.
Selv om Julius Bomholt gik ind i landspolitik, bevarede han tilknytningen til Esbjerg og var aktiv i lokalpolitik. Fra 1933-1943 var han medlem af Esbjerg Byråd og i den sammenhæng mangeårig formand for Skolekommissionen.
Da skulpturen Esbjerg blev opsat i december 1963, skete det uden festivitas, idet Robert Jacobsen ikke kunne deltage, da han skulle passe sit professorat i München. Der blev dog lejlighed til at fejre ham og giveren i forbindelse med åbningen af en udstilling med værker af Robert Jacobsen. Denne udstilling blev åbnet lørdag den 23. maj 1964 kl. 15, og der var efterfølgende middag i Restaurant Kunstpavillonen. Det var ved denne lejlighed fotoet blev taget. På fotografiet ses fra venstre: Næstformanden i Esbjerg Kunstforening malermester Arne Broch, Claus Sørensen, der havde stillet sit maskinværksted til rådighed for Robert Jacobsen, mens denne udførte skulpturen, formanden for Esbjerg Kunstforening, advokat Torben Permin. Foran ham og midt i billedet kulturminister Julius Bomholt, Robert Jacobsen og fabrikant Aage Damgaard. EBA 63030-008
Forud for sin død testamenterede han sit sommerhus i Sønderho til Esbjerg Kommune med henblik på at omdanne det til en fribolig for skandinaviske forfattere. Tilsvarende testamenterede han sit omfattende bibliotek til et kommende universitetscenter i Esbjerg og sit omfattende arkiv til Esbjerg Kommune. Arkivet findes i dag i Esbjerg Byhistoriske Arkiv og er på ca. 30 hyldemeter.
